Harrar Longberry Grade 4 – Ethiopien

Efter et par anmeldelser på Kaffeagenterne, der gav 25 kroner stykket i rabat, blev der råd til 900 gram Etiopisk Harrar Longberry Grade 4, næsten gratis!

Harrar Longberry er en af klassikerne fra Etiopien, kaffens oprindelsesland. Den er typisk præget af en mokkasmag, og frugtige toner, særligt med smag af Blåbær. Så det er lidt af en specialitet.

Grade-inddelingen i Etiopisk kaffe er generelt ikke noget sådan synderligt pålideligt system, men Grade 4 og 5 er typisk tørbehandlede kaffer. De vådbehandlede har typisk grade 2- og 3.

Rist 1:

Jeg ristede den på Sweet Marias Standardprofil, og efter 8:00 havde den en ristegrad i området High til City. Måske lidt for let rist til denne kaffe.

Efter lidt hviletid bryggede jeg den første kop.

Smagen: var velbalanceret på den mørke side. En dejlig aftenkop, med kraft og fylde. Den er præget er nogle fine syrlige noter, der måske, måske ikke, smager af blåbær. Det var lidt flygtigt. Til gengæld er mokkasmagen meget tydelig og fin i eftersmagen.

Denne riste havde en del quakere (bønner der ikke vil tage farve - se billedet). Det er typisk for Harrar, og tegn på at modningen af bønnerne har været uens. Quakere opstår af bønner der ikke har modnet nok. Jeg synes dog mængden af quakere her var ret stor.

Rating: 83

  • Jens Poder

technorati tags:,

No Comments

Leave A Reply