Archives For Lifehacking

Getting Things Done, 7 habits and Mind Mapping. I am a productivity buff, and love to tweak my workflows.

Victimized by Choice at KnowHR Blog

Der synes at være en forestilling i vores kultur, der går ud på, at det er godt at have mange valg. Det er det IKKE. Folk bliver ikke gladere af at skulle tage stilling til alt muligt.

KnowHR Blog linker til et superfedt foredrag om "The Paradox of Choice" af Professor Barry Schwartz. Tjek det ud.

  • Jens Poder

Min tidligere kollega Uffe Stenstrop anbefaler på sin blog "Nuets kraft" af Eckart Tolle. Og den anbefaling vil jeg da gerne springe med på.

Bogen er lidt lang i spyttet synes jeg, men Tolle synes åbenbart at være en af de alt for mange forfattere, der mener at man bør udgive mindst 200 sider, også selv om ens koncept egentlig kunne formidles fremragende på 50. (Ingen ironiske kommentarer om længden af mine blogindlæg tak!) Men øh.. tilbage til pointen. Den praktisk orienterede version af bogen "lev i nuets kraft", som er guides til praktiske øvelser fås på Borgen som Lydbog for 159,-.

Desværre kun på CD. Men til den pris vil jeg overveje at købe den og rippe den til min Ipod.Det er blevet lidt af en yndlingsvane at berige den tid jeg bruger på manuelt arbejde (glæsslåning, opvaske og så videre) med gode lydbøger i ørene. Har lige hørt Blue Ocean Strategy på den måde.

Tip givet videre. Køb "Lev i nuets kraft" her.

  • Jens Poder

technorati tags:,

zen habits: 100 Ways to Have Fun with Your Kids for Free or Cheap

Det kan jo godt være lidt svært, af og til, lige at finde på noget sjovt at lave med ungerne.

Men før du dykker ned i DVD-bunken så tjek lige denne top100 over ting man kunne lave istedet for at se Bamse og Kylling for zilliontene gang.

- Jens Poder

technorati tags:,

FutureMail

Det her er pænt genialt for alle der prøver at køre "Getting Things Done" metodik. Det løser nemlig et alvorligt problem. Hvad hvis man får noget ind på dagsordenen, i mailen eller posten, som man først skal forholde sig til engang i fremtiden?

Jeg oplevede det selv forleden. Jeg skal til Dubai snart og blev vaccineret mod Hepatitis. Og hvis jeg om et halvt år får mig endnu en vaccine mod levebetændelse, så virker den formodentelig resten af livet. Ellers virker den kun et år. Værd at overveje når en enkelt vaccine koster 500 bobs.

Men hvordan minder jeg mig selv om det?

Skal jeg skrive det ind i min kalender? Neeej det bryder jeg mig ikke om. Min kalender er forbeholdt egentlige aftaler og ting som guddødemig skal ordnes på den præcise dato.

Hvad så med mine action-lister? Der kan jeg jo skrive en dato på. Nej det bryder jeg mig heller ikke om. Mine actionlister er forbeholdt ting som skal ordnes inden for den nærmeste fremtid, og som alle sammen er relevante at kigge på inden for en uge eller to.

Og eftersom jeg ikke har fået tickler-file systemet med 43 foldere til at virke (jeg glemte simpelthen at kigge i dem), så dur den løsning heller ikke.

Men så har vi heldigvis Futuremail.

Dette lille fine site tillader dig at bestille en besked til dig selv i din mailboks på en bestemt dato en gang ude i fremtiden.

Her kan man simpelthen indtaste en mail som man gerne vil sende sig selv - i mit tilfælde bestil ny tid til Hepatitis-vaccine - og så bestemme hvilken dato denne besked skal dukke op i ens mailboks.

Denne løsning lader mig holde min kalender og mine action-lister rene, og beskeden om noget jeg skal huske engang i fremtiden dukker op i en af de indbokse jeg tjekker dagligt. Det er perfekt.

Tak til Ben Sinclair for dette praktiske GTD-værktøj.

- Jens Poder


technorati tags:, ,

Steve Jobs sagde det meget fint da han præsenterede Apples Iphone:

Yuk! Who wants a stylus?

Stylusser, de der små pegepinde til PDA'er er rigtig irriterende!

Jeg har en PDA/telefon model HTC TyTN. Den har både QWERTY-tastatur, der slider lækkert ud, og touchscreen, så man kan klikke på skærmen. Det er jo luksus, men man bliver også lidt irriteret på den en gang i mellem.

Når jeg taster bruger tommelfingrene og holder den som vist på ovenstående billede. Men når jeg holder sådan, kan jeg ikke holde en stylus til at trykke på skærmen. Og rigtig mange ting på Windows Mobile er lettere når man kan trykke på skærmen.

Her er løsningen:

Et lille guitar-plecter til 12 kroner til at sætte på pegefingeren. Den fungerer som en rigtig lang spids negl. Og med den kan jeg taste frit, og så i en flydende bevægelse skifte til at trykke på skærmen med plecteret.

  • Jens Poder

technorati tags:, ,

they.misled.us » Dark Room Jeg blev gjort opmærksom på dette program på pigpog.com, hvor hænger ud jævnligt og læser om mere håndholdte skriveredskaber... primært fyldepenne.

Darkroom er et lille program til Windows, der forvandler din computer til en ultrasimpel tekstbehandler. Hele skærmen bliver sort og så kan man skrive sin tekst på skærmen med flotte grønne terminalagtige bogstaver. Det minder mig lidt om når jeg var med min far på arbejde som lille og blev placeret foran en stor solid IBM terminal, hvor jeg så kunne sidde og taste i timevis.

Ideen med Darkroom er at fjerne alle de forstyrrende elementer, som kan fjerne fokus fra den opgave man prøver på at løse. Alle menuer fra Windows brugergrænsefladen er væk, så man forledes ikke til at bruge tiden på sidde og nørkle med skrifttyper, mailprogrammer og den slags.

Indtil videre er mit mest effektive skriveredskab min Lamy Logo fyldepen, som jeg for nylig investerede i. Med den og mine Moleskine lommebøger er jeg altid parat til at skrive, hvad enten jeg sidder og venter ved lægen eller kører i bus.

For mig er det noget med æstetikken at gøre også. Det er simpelthen nemmere for mig at være kreativ, når de værktøjer jeg bruger er æstetisk behagelige for mig. Min fyldepen glider næsten friktionsløst over det glatte papir i min Moleskine, og efterlader smukke sorte blækstreger, der får min eller rærlige håndskrift til at se helt elegant ud. Jeg er faktisk blevet så glad for fyldepenne at jeg har investeret i en Parker 45 på Ebay.

Darkroom er på samme måde et æstetisk program. Det er en fornøjelse at se på, og alle de sædvanlige logoer og ikoner og dimser og ting der blinker forsvinder i et øjeblik fra skærmen. Prøv at lade dit blik glide hen over skærmen på din computer lige nu. På min skærm er der, mens jeg blogger disse ord, mindst 100 ikoner der tigger om min opmærksomhed. Er det mærkeligt at man af og til har svært ved at koncentrere sig om opgaverne.

  • Jens Poder

technorati tags:,

Jeg synes det er svært at lære og fastholde nye gode vaner. Jeg ved præcis hvad jeg har brug for at gøre. Jeg har bare svært ved at gøre det i praksis, ligesom mange andre.

Det er en nobrainer at man burde motionere mere og spise sundere. Det gør det ikke nemt at gøre det i praksis. Stephen Covey siger det så fint i den 8. vane: 'Common sense is not common praxis!'

Jeg kan sagtens ræsonnere mig frem til værdien af nye gode vaner, men efter en kort intens startperiode, falder jeg af hesten. Great on startup! Bad on followthrough!!

Men nu har jeg endelig fundet noget der virker for mig. Med en lommebog, en fyldepen og en kuvert med 100-kronesedler, er jeg ved at lykkedes med, at få en god vane til at holde ved.

Vanen Jeg har i et halvt år prøvet at indarbejde getting things done som planlægningsmetode i mit liv. Det har fungeret ret godt, men der har også været frustrerende i perioder. En særlig del, som jeg har haft svært ved, er den såkaldte weekly review, en ugentlig gennemgang af alle indbakker, projekter og todos.

Effekten af denne review er fantastisk. Man får overblik over alt, får sine prioriteringer på plads og det giver ro og overskud.

Problemet er bare, at det tager 2-3 timer. Og selvom jeg har booket det i min kalender, har jeg svært ved ikke at prioritere hasteopgaver og akutmøder oven i denne tid. Ting der i øjeblikket virker vigtige presser sig ind i de 2-3 timer, der burde være hellig tid for mig, reserveret til mig selv, til at få overskuddet tilbage, overblikket tilbage, styringen tilbage!

Jeg er ikke disciplineret nok Jeg læser rigtig mange blogs om personlig udvikling. Og jeg ved godt hvad en af mine yndlingsbloggere Steve Pavlina ville sige til mig. Jeg skal disciplinere mig selv og implementere den nye vane med Overwhelming Force. Jeg har prøvet uden held. Og jeg har en svag mistanke om, at Steve Pavlina og jeg er noget forskellige.

Steve Pavlina står op hver morgen klokken 5 og dyrker 1 times motion, er veganer og ekspert i kampsport og skriver 2 fantastiske indlæg på sin blog om dagen.

Jeg er nok desværre noget mere blød i kanterne, og temmelig meget mere lyststyret. Når jeg kører på ”disciplin-benzin” så har jeg alvorlige startproblemer, kører utrolig kort på literen, og kører med konstant risiko for at udbrænde motoren. Næ… giv mig noget ”lyst-benzin”.

To lifehacks baseret på lyst Til at støtte min slappe weekly review rutine har derfor jeg udtænkt to lifehacks, der er baseret på at knytte noget lystfyldt sammen med min weekly review rutine. Princippet er: Gør noget i forbindelse med den nye vane du vil implementere der vækker glæde!

Der skal simpelthen fyldes nok ”lyst-benzin” på tanken. Hvis du føler at det ikke det er nok, så fyld mere på. Der skal knyttes så meget lyst sammen med den nye vane, at den ikke er til at komme uden om.

Mit første hack: Affirmationer Hack nummer et er at skrive daglige affirmationer. De hørte jeg først om i Scott Adams’ vanvittige ”Dilbert Future”. Affirmationer er en måde at programmere sig selv til at huske og have fokus på et bestemt mål.

Scott Adams affirmationsmetode går ud på dagligt at skrive sit mål ned 25 gange, og derved langsomt præge det ind i underbevidstheden. Det hjælper at affirmationssætningen er handlingsorienteret og skildrer den gode effekt den nye vaner giver.

Min sætning er: ”Weekly review giver overskud og ro.” Og det skriver jeg så i min moleskine lommebog 25 gange hver dag.

Måske lyder det mere som en god gammeldags strafmetode fra eftersidningens tid: ”Skriv 100 gange på tavlen…” Men ikke for mig. Jeg elsker mine små italienske lommebøger, med glatte blanke sider indbundet i fake sort læder. Og når jeg har min yndlingsfyldepen i hånden, er det simpelthen en lille fornøjelig syssel at sidde og udfylde linje efter linje. Det kan være i bussen, eller til et kedeligt foredrag, eller til et åndsvagt møde. Der er masser af lejligheder i løbet af dagen.

Når pennen glider hen over papiret er det et lille roligt øjeblik. Jeg får et glimt af den rolige følelse som det at udføre min weekly review giver mig. Mit andet hack: Trinvis Belønning! For mig gør affirmationer det ikke alene. Jeg har derfor også fundet på et lille belønningssystem. Det opstod sådan her.

Jeg har en tendens til at gå og drømme om nyt isenkram, som jeg så alligevel er lidt for nærig til at købe, og synes er for fjollet, og i øvrigt noget fråds. Det er en frustrationsfyldte indre konflikt, men nu har jeg fået vendt det til min fordel.

Her er det konkrete eksempel: For tiden drømmer jeg om en kaffekværn, der er noget ud over det sædvanlige. Den hedder Rocky Rancilio, koster 2300, vejer 6 kg, og er i det hele taget bare kæmpestor og fantastisk overdimensioneret robust og i stål. 2300 er jo mange penge for at kværne kaffe, men det er en følelsesmæssig ting. Jeg har besøgt butikken 6-7 gange og kigget på den, men indtil videre har jeg syntes at det var for mange penge, og for dyrt, og slet ikke fornuftigt.

Nu har jeg fundet en måde at få en Rocky-kværn med god samvittighed. Det fungerer sådan her: Hver gang jeg har fuldført en weekly review tager jeg en 100-kroneseddel og kommer i en kuvert. På kuverten står der Rocky Rancilio, og den er pt spækket med 1000 kroner. Hvis alt går godt, er jeg kun 13 uger fra drømmekværnen.

Så simpelt er det! Hver uge det lykkes mig, får jeg en lille symbolsk belønning. Jeg har nået endnu en milepæl på vejen mod det store mål. Og hvis jeg ikke får det gjort, så er det ikke så meget dårlig samvittighed, som ærgrelsen over at være glip af en 100-mand til kuverten, der nager mig. Dette tåbeligt lille beløb har to gange fået mig til lige at blive oppe over midnat, i uger der ellers syntes tabt.

Det vigtige er at kaffekværnen er noget, jeg ellers ikke ville unde mig selv. Når jeg engang får min Rocky-kværn, så vil den ikke være endnu et skyldbelastet impulskøb. Den vil være en ekstravagant præmie, som jeg har gjort mig fortjent til, ved at have gjort noget, for mig, meget svært. En præmie for at holde fast i en god vane.

  • Jens Poder

technorati tags:, ,

De ti bedste taler?

12. januar, 2007 — Leave a comment

Top 10 Best Presentations Ever" by KnowHR Blog

Anders Høeg Nissen var så venlig at sende mig ovenstående link. Det er HR-bloggen KnowHR's top10 over de bedste mundtlige præsentationer. Se blandt andet Steve Jobs præsentere den første Mac i 1984, og Guy Kawazaki om Corporate Evangelism. - Jens Poder

technorati tags:,

Når du er blevet overbevist om at droppe at lave dårlige powerpoints, vil du måske have lyst til at bevæge dig ind i af og til at lave en Naked Presentation.

Se hvor smukt Steve Jobs taler her, uden nogen som helst virkemidler andet end sig selv.

  • Jens Poder

How to Change the World: The 10/20/30 Rule of PowerPoint

Er du også træt af at lytte til dårligt forberedte powerpoint-præsentationer? Uendeligt mange slides. Bulletpoints hele vejen igennem, og så mange af dem at teksten på slides'ne er næsten ulæselig. Og foredragsholderen... han står og droner foran skærmen som om det var en teleprompter, uden kontakt til sit publikum.

Vil I ikke godt stoppe det? Alle I der gør det, hold op!

En af mine gamle helte, Guy Kawasaki, er en fantastisk foredragsholder. Han har foreslået en regel for powerpoints, som jeg ønsker bliver indføjet i den danske lovgivning: 10/20/30 reglen. Her er princippet:

  • Max 10 slides i din præsentation!
  • Den må tage Max 20 minutter at præsentere!!
  • Minimum 30 punkt tekststørrelse!!!

Læs mere hos Guy Kawasakis blog How to change the world.

Du kan også finde mere om effektive præsentationer her:

Lad os plage hinanden lidt mindre med uinspirerede dårligt forberedte præsentationer.

  • Jens Poder

technorati tags:, ,