The information age is really only a decade or two old in the sense of most people working and communicating on digital devices all day, Mr. Spira said. In the industrial era, it took roughly a century until Frederick Winslow Taylor in 1911 published his principles of “scientific management” for increasing worker productivity.“We don’t have any equivalent yet for the knowledge economy,” Mr. Spira said.
Slow Down, Brave Multitasker, and Don’t Read This in Traffic - New York Times
Det er ovenstående link er fra en artikel fra New York Times, som jeg vil anbefale at læse (det kræver lige en gratis login-registering). Pointerne i artiklen er slående. Medarbejdere der skal bruge kraniets indhold i deres arbejde skal ledes efter principper som vi ikke helt har fået greb om endnu.
Og hvad gør vi så når vi ikke har nogle principper, der kan hjælpe os med at tackle den nye situation. Jo vi griber til de gode gamle principper fra industrialderen, som vi kender på rygmarven.
Her er et par pointer om vidensarbejdspladser som ledere i den slags virksomheder bør have i baghovedet.
Multitasking øger ikke effektiviteten
Det viser sig at den del af vores hjerne, der tænker over tingene, rent faktisk kun bryder sig om at arbejde med en ting af gangen. Undersøgelser viser at mængden af projekter man belaster en medarbejder med er omvendt proportional med kvaliteten af det arbejde medarbejderen udfører. Hvis du som leder lægger et ekstra projekt på en medarbejder, også selvom vedkommende har rigeligt at tage sig til i forvejen (så er den jo uddelegeret og væk fra mit bord), så går det altså ud over kvaliteten af alle de opgaver medarbejderen løser. Den tænkte effektivisering man prøver at opnå ved at stopproppe medarbejderens arbejdsdag ædes desuden op af de mange skift mellem opgaverne. Hver gang medarbejderen skal tage den nye opgave på sig koster det i gennemsnit 15 minutter. Hvis en medarbejder skal skifte mellem 4 opgaver om dagen koster det altså en time i ren omstillingstid, hvor medarbejderen ikke producerer værdifuld viden.
En afbrydelse koster 15 minutter
Vidensarbejde er noget skrøbeligt noget. Der skal ikke meget til for at afbyde medarbejdernes flow. Et studie hos Microsoft afslørede, at programmører der svarede på en mail eller en IM-besked typisk var distraheret i 15 minutter, før de var igang med at arbejde koncentreret igen.
Medarbejdere tænker ikke hurtigere under pres
Det har været logik for burhøns siden galejslaverne blev opfundet, at lidt ekstra pres på medarbejdere øgede den hastighed de arbejdede med. For galejslaver fungerer det faktisk også. Når pisken lyner i luften øges hastigheden. Men med vidensarbejdere er det en helt anden sag. Vidensarbejdere er ikke mere effektive under pres. Forklaringen er helt indlysende, og alligevel virker det som om de fleste ledere ikke rigtig har fattet det: Mennesker tænker ikke hurtigere under pres! Sådan er det. Det er sikker viden. Man kan på den meget meget korte bane opnå en lille, og jeg gentager, lille produktivitetsforøgelse med få og korte perioder af pres. Men der skal meget lidt til før vægten begynder at tippe den anden vej og virksomheden står med et nettotab på grund af faldende produktivitet.
En 100% "effektiv" organisation arbejder langsommere
Det her er værd at overveje før man slipper en såkaldt effektiviseringskonsulent inden for dørene. Pointen er fra Tom Demarcos fantastiske bog slack. Hvis du vil have dine medarbejdere i gang med at løse opgaver 100% af tiden kan det kun lykkedes ved at opbygge en buffer (stabel) af opgaver foran hver medarbejder. Effekten af denne buffer er desværre at der går noget tid fra medarbejderen modtager opgaven til han/hun rent faktisk kaster sig over den. Hvis man akkumulerer disse forsinkelser kan de blive ret betydelige, ikke mindst fordi medarbejdere kan have forskellige opfattelser af, hvad der bør prioriteres i bunken. Resultatet er at "ressourcerne" godt nok er hundrede proces udnyttede, men arbejdet kommer meget langsommere igennem "fabrikken".
technorati tags:vidensarbejde, effektivitet
