Mens jeg lever mit liv er jeg blevet mere og mere optaget af spørgsmål om, hvordan det hele hænger sammen. Hvorfor stemmer jeg for eksempel som jeg gør? Hvad er de grundholdninger som former mit politiske ståsted og min filosofiske tilgang til, hvordan livet bedst leves.
Det er ikke så let at forholde sig til og få styr på. Og jeg kan få følelsen af, at jeg burde overlade det til de professionelle, til cand scient polerne og filosofferne. Men jeg synes ikke jeg hører så meget fra den front.
Så nu starter jeg fra en ende af, og så må jeg blive klogere undervejs.
De emner som jeg er optaget af har bumlet rundt i min hjernekasse i de sidste 5-10 år. Mit mål er at blive klogere på de enkelte emner, og udvikle min tænkning om dem over tid.
Lad os tage dem fra en ende af.
1 – Uligheden skal tøjles
Uligheden vokser herhjemme 1. Imens bliver vi fortalt på valgplakater: “Du kan ikke godt!” Velstand er et resultat af flid, må man forstå. Så hvis du ikke har så meget… Tjaaa… Regn den selv ud!
Og det ville jo være skønt, hvis uligheden blot afspejlede, at nogen var flittigere. Men det er langt fra virkeligheden. Har du penge så kan du få, har du ingen, ja så er det hele lidt sværere.
Formuerne koncentrerer sig
Tag det Københavnske boligmarked. Det grundbeløb du skal bruge til at komme ind i en lejlighed er stukket så voldsomt af, at det nu er forbeholdt unge der har penge med hjemmefra.
“Politikerne kan godt glemme deres drømme om et København for alle. Ejermarkedet er ikke engang længere for de dygtige, som har knoklet sig til en høj løn. Selv de har sjældent råd til at lægge så store udbetalinger. Så store udbetalinger har man oftest kun råd til, hvis man har meget velhavende forældre” Niels Thurø i Politiken
Så hvis du har penge med hjemmefra, så kan du få del i den 24% værdistigning man fik i København i 2025.2 Passiv indkomst i form af renter og afkast giver simpelthen mere end at arbejde.
På den måde koncentrerer formuerne sig på færre og færre hænder. Den sociale mobilitet falder.3 Og i 2024 var flertallet af nye milliardærer folk der havde arvet pengene.4 Når vi ikke modarbejder uligheden ender vi i et oligarkisk samfund.
Ulighed gør os alle ulykkelige
Samtidig gør uligheden os ulykkelige og stressede. Samfund med stor ulighed har større udfordring med depression, fedme, kriminalitet, teenagegraviditet, stofmisbrug og mistillid.5
Selv de rige har større problemer og er mere deprimerede og mistroiske i ulige samfund. Det har en spøjs forklaring. I ulige samfund kæmper alle hårdere om position, fordi der er mere at tabe og afstanden mellem de sociale lag er større. Det skaber stress, mistillid og statusangst på tværs af hele indkomstskalaen.5
Penge er politisk magt
Problemet er at disse problemer er selvforstærkende. Penge giver politisk magt. Et menneske en stemme bliver hurtigt udfordret.
Det behøver ikke engang at være korrupt. Velhavende mennesker og virksomheder kan betale sig fra at få adgang til politikerne og præsentere deres synspunkter. På den måde taler deres stemme meget højere i samfundsudviklingen.6
Når socialistiske partier vil øge omfordelingen med en formueskat, ryster vi på hånden, når de formuende truer med at flytte deres værdier ud af landet.
Bag uvidenhedens slør
Jeg synes godt at et samfund kan rumme en vis ulighed. Mennesker er forskellige, og det skal der være plads til. Jeg er inspireret af filosoffen John Rawls og hans tankeeksperiment “The Veil of Ignorance”: Forestil dig at du skal designe reglerne for et samfund, men du ved ikke hvilken position du selv ender i. Du kender ikke din økonomi, dit køn, din etnicitet, dine evner eller dit helbred. Bag det slør — hvilke regler ville du så vælge?
Rawls’ pointe er at de fleste ville vælge et ret lige samfund med et stærkt sikkerhedsnet, fordi ingen vil risikere at ende på bunden uden hjælp. Det er kerneargumentet i hans A Theory of Justice (1971).
Det er cirka den position jeg også har. Jeg har ikke noget imod at nogen tjener mere end andre. Men jeg er imod et system der systematisk koncentrerer formuer på færre hænder, og hvor din livsbane i stigende grad er bestemt af hvem dine forældre er.
Videre tænkning
Så klarede jeg mit første emne. Det er klart noget jeg kan blive klogere på. Og jeg hører gerne fra dig – i en god tone – i kommentarfeltet.
For eksempel er jeg lidt i tvivl om, hvad pokker vi kan gøre ved det. Det virker ikke som det rigtig batter noget i dagsordenerne for de magtfulde organisationer og partier. Så der er klart noget at gøre i forhold til at finde løsninger på uligheden.
Mine næste emner på listen til udvikling af min livsfilosofi er:
- 2 – Jorden er begrænset og uerstattelig
- 3 – Forbrug er blevet en erstatning for lykke
- 4 – Livet er begrænset – lev det nu
- 5 – Du er begrænset og uperfekt
Kilder
- Ifølge Dansk Statistik rammer uligheden det højeste niveau i Danmark siden man begyndte at måle med Gini-koefficienten i 1987. Politiken: “Refeudalisering af samfundet”
- Ejerlejligheder i København steg 24,3% i 2025. Analyse af 6.419 handler af Cushman & Wakefield RED. Politiken: “Det er så vildt et beløb…”
- OECD-rapport der fastslog at den sociale mobilitet stort set er gået i stå i de rigeste lande siden 1990’erne. Refereret i Politiken: “Refeudalisering af samfundet”
- I 2024 blev der for første gang skabt flere nye milliardærer gennem arv end iværksætteri. UBS Billionaire Ambitions Report 2024 / Statista: A New Age of Inherited Wealth?
- Richard Wilkinson & Kate Pickett: The Spirit Level: Why Equality is Better for Everyone (2009). Deres forskning viser at ulige samfund har flere sociale problemer på tværs af alle indkomstniveauer — inklusiv de rigeste. Refereret i Rutger Bregman: Utopia for Realists (2017).
- Pelle Dragsted: Nordisk Socialisme — om kapitalismens oligarkiske tendens til at koncentrere magt og velstand hos en lille økonomisk elite.