Kategorier
Vandre

Station til station 1: Allerød til Hillerød

Den første vandrerute, i projekt “station til station”, starter ved Allerød station, der ligger midt i byen Lillerød. Når man ankommer til Allerød station, kan man gå en fantastisk rute ved blot at gå til venstre under fodgængertunnelen op på gaden og snart er man i skoven. Efter at have passeret nogle rækkehuse kan man tage en tur på 10 kilometer hele vejen til Hillerød station gennem Store Dyrehave.

Jeg har gået denne tur flere gange, og den er virkelig fantastisk. Du tager bare S-toget mod Allerød station, og så har du 2 til 3 timers vandring foran dig,afhængig af din hastighed. Hele vejen er bare smuk skov. En skøn rute, som jeg varmt kan anbefale.

Det kan være godt at have Komoot eller en anden vandre app med, for Store Dyrehave er sjovest når man ikke følger de lange grusboulevarder, men gå på tværs af de små stier.

Sidst på ruten kommer man til Brede Dam i Præstevang, hvor der ligger ruinerne af et gammelt lystslot for Frederik 7. hvor han og Grevinde Danner diskret kunne slippe lidt væk fra det hele.

Længde: 11,1 km
Vandretid: 2t 14min
Sværhedsgrad: Let

Leave a Reply