Kategorier
Vandre

Vandre station til station 2 – Skodsborg til Farum

Denne rute er en ordentlig omgang. Den tager dig fra Skodsborg Station, lige ved Kurbadet, og hele vejen til Farum, fra det fornemme Nordsjælland til det lidt mindre fine. Det er en magisk oplevelse at man kan krydse 3 motorveje og gå 20 km i den fineste natur.

Undervejs går du langs Mølleåen og forbi flere søer som Lyngby Sø, Furesøen og Bagsværd Sø.

Station 1: Skodsborg Station

Man tager regionaltoget mod Nivå Station. Der er start ved Skodsborg station, hvor du straks kommer ind i skoven, nord for dyrehaven. Turen går sydvest mod Mølleåen, og du kommer snart til Rådvad og Brede, to gamle industricentre ved åen. Her er der mulighed for cafébesøg og lidt afslapning. Vejen er skøn langs åen og gennem en klassisk dansk bøgeskov, helt uden asfalt.

Efter at have gået et stykke tid kommer du forbi Sorgenfri Slotshave og ud Lyngby Sø. Her skal du være opmærksom på, at det kan blive mudret, især hvis vejret er vådt, for turen forbi Lyngby Sø går igennem sumpet skov.

Fra Lyngby Sø fortsætter turen videre langs Mølleåen, der løber hele vejen op til Frederiksdal, hvor der ligger et hotel til en eventuel overnatning eller du kan nyde en kop kaffe og is på gæstgiveriet.

Efter Frederiksdal fortsætter turen langs sydsiden af Furesøen. Disse 3 km kan være ret udfordrende, da terrænet går op og ned. Her er ekstremt smukt men det går langsomt. Man når 100 højdemeter op og ned på turen langs Furesøens sydside, før man når frem til Furesøbaddet.

Station 2: Farum Station

Når du når Bagsværd Sø, kan du nyde udsigten, før du fortsætter videre til Farum St, hvor S-toget kan køre dig hjem til København.

Hele denne rute er omkring 20 km lang, så vær forberedt på en 6-7 timers tur, inklusive pauser.

Længde: 21,4 km
Vandretid: 4,5 time (6 med pauser)
Sværhedsgrad: Hård

Leave a Reply