Efter at have skelet til Bullet Journaling i flere år, har jeg testet metoden i en måned. I sin grundform er det en minimalistisk måde at skrive noter, todos og kalendre i en notesbog, med nogle rutiner for vedligehold.
Jeg laver hverken kaligrafi eller vanetrackere eller andre dekorative projekter i min Bullet Journal. Jeg kører grundmodellen som Ryder Carrol beskriver den her:
Bullet Journaling havde altid haft en klar appel, for jeg elsker papirvarer!
- Lækre notesbøger (Leuchtturm 1917 i A5).
- En lækker fyldepen (Pilot Custom 823 med Sailor Carbon Black blæk).
Mit forbehold var robusthed. Ville det her papirhalløj fejle og resultere i, at jeg fuldstændig mistede overblikket? Jeg synes allerede at mit overblik var halvsløjt. Den berømte GTD-følelse af “mind like water,” indfandt sig sjældent.
Mit digitale GTD setup var tungt
Faktisk havde jeg i en periode følt, at min implementering af GTD gav et ringe retur på tidsforbruget.
- Mine weekly reviews tog 1,5 time og efterlod mig oftere udmattet end afklaret
- Mine morgener startede med nedslående at muge min digitale todo-liste ud for gårsdagens gamle og gentagne todos
- Den digitale liste glemte jeg tillige tit at kigge på – måske fordi den blot var endnu et vindue på min computer
Håndholdt simplicitet gav overblik
Min Bullet Journal har vist sig at tilbyde et alternativ, som har løst disse problemer.
Min dag starter med at jeg åbner en smuk ny blank side i min Bullet Journal og tænker over dagen. Den blanke side lader mig starte dagen helt fra ny. Jeg lister de todos, som jeg vil lave i dag. Skriver møder og tidspunkter ind.
Det foregår oftest i kontemplativ ro om morgenen med en kop te. Den fysiske proces og sidens afgrænsning hjælper mig med at holde mig til et overskueligt antal todos.
I løbet af dagen ligger min Bullet Journal åben ved siden af min computer mens jeg arbejder. Jeg kan hele tiden se mine prioriteter og krydse færdige opgaver af. Jeg tager løbende noter og skriver nye todos ind.
Her hjælper det mig, at jeg ikke skal finde min todoliste på min computer, hvor så mange andre distraherende apps angler efter min opmærksomhed.
Og så er der migration, hvor jeg kigger tilbage og samler op. Hver 4. dag kigger jeg tilbage i min Bullet Journal, reflekterer over de dage som er gået og finder todos jeg ikke fik løst.
Jeg vurderer om de overhovedet stadig er vigtige. Jeg streger overflødige ud. Ellers flytter jeg dem i kalenderen eller frem på en lille opsamlingsliste. Det tager måske 15-20 minutter at lave sådan en lille retrospektiv, hvor man får kigget den seneste uges tid igennem.
Hjælp til at fokusere og begrænse mig
Overordnet er jeg utrolig glad for mit nye system.
Det fysiske og håndholdte hjælper mig med at prioritere og begrænse mig, og hjælper mig med at lave færre ting bedre. Begrænsningens kunst er ikke min forte, så her har jeg brug for al den hjælp, jeg kan få.
Mine todos er fanget i blæk på papir i en kronologisk rækkefølge, som jeg kan bladre i og hurtigt kigge den seneste uge igennem. De ligger ikke i en stor database, hvor jeg skal fumle med tags og deadlines, for at få dem frem i fokus.
Det tager længere tid at gemme todos og det kræver plads på papiret, så jeg er ikke så tilbøjelig til at alt skal fanges. “Capture everything” fra GTD bliver overvældende, når man sætter strøm til. Det er simpelthen for nemt at gemme todos – i hvert fald for mig.
Måske er det lidt som det gamle slankeråd. Tag en mindre tallerken, når du går til buffetten. Min Bullet Journal giver et klart visuelt input om at “tallerkenen er fyldt,” om man så må sige.
Back to GTD basics
Da jeg startede med Getting Things Done og læste David Allens klassiske bog, var systemet i udgangspunktet meget analogt. Jeg købte arkivmapper og labelmaskine og arkivskabe. Jeg eksperimenterede med Merlin Manns hipster PDA (en bunke arkivkort samlet med en klips).
Men som computer entusiast var det oplagt at Bedstefar Allens fysiske lister skulle ind i en computer. Nu 20 år senere er jeg åbenbart selv blevet den analoge bedstefar 🙂 Jeg skriver ovenikøbet med fyldepen!