Kategorier
Produktivitet Trivsel

Skærminimalisme: En Intentionel Tilgang til Skærmbrug

Denne sommer udforsker jeg princippet om skærminimalisme. Jeg vil nemlig gerne at undgå at forbruge skærme hele tiden.

Jeg er lidt inspireret af Theminimalists. De beskriver minimalisme som at leve livet med intention, og skære de ting væk, der kommer i vejen. Her synes jeg at computerskærmen og telefonskærmen er oplagte tidsrøvere.

Så hvad er Skærminimalisme?

En skærminimalist bruger skærme til informationssøgning og contentarbejde, ikke til ufokuseret scrolling gennem indholdsfeeds. Det betyder ikke, at en skærminimalist ikke kan se et Formel 1-løb eller, i mit tilfælde, beslutte sig for at se en video om skak og træne lidt skak.

En skærminimalist må gerne læse bøger på sin Kobo e-bogslæser. Skærminimalisten må også gerne indgå i en Mastodon-dialog med andre, men i begrænset omfang og kun når man virkelig har noget på hjerte.

Balancen mellem Input og Stilhed

Man må gerne lytte til lydbøger, men det er vigtigt også at være intentionel med brugen af stilhed. Det er en god idé at sætte et maksimum for, hvor meget lydbog man vil lytte til, så der også bliver plads til perioder, hvor hjernen ikke bliver fodret med input.

Alternative Aktiviteter

I stedet for at kigge på en skærm, bruger skærminimalisten sin tid på

  • Meditation
  • At skrive i sin notesbog, hvor alt skrivearbejde starter
  • Læse e-bøger og måske mindmappe dem
  • Bruge tid på selvpleje og grooming
  • Have gode samtaler
  • Spille solo-brætspil
  • Lave mad
  • Forbedre hus og have
  • Engagere sig i minimalismeaktiviteter som decluttering

Effektiv Skærmbrug

Skærminimalisten må gerne være i dialog og sende hyggelige sms’er til sine venner, men foretrækker at gøre det samlet.

Det er en god idé at bundle sine skærmopgaver, så man får løst mange opgaver på én gang. Jeg har en lille liste over ting jeg skal ordne på computeren.

Blogindlæg uden skærm?

Jeg har faktisk købt mig en lydoptager til at diktere idéer. Nu starter blogindlæg som noter i min notesbog. Så indtaler jeg dem på min optager. Så transkriberer jeg med Whisper. Og først senere redigerer jeg og publicerer.

Erfaringer so far…

Indtil videre går det ret godt synes jeg. Jeg har haft to hele dage, hvor jeg har slået forstyr ikke til på telefonen. Computeren har været slukket og telefonen har ligget på hylden. Det er meget mærkeligt at se fjernsyn uden hele tiden at tjekke ting på wikipedia og imdb!

En kommentar til “Skærminimalisme: En Intentionel Tilgang til Skærmbrug”

Leave a Reply