Kategorier
Produktivitet Trivsel

Om faglig udvikling tæt på 50’erne

Hvordan holder man sig fagligt skarp, når man kommer op i årene? Det er noget jeg tænker over, mens jeg nærmer mig de 50.

Jeg har hele mit arbejdsliv været stærk inden for faglig udvikling, og evnet at sætte mig ind i nye ting. Når vi gjorde noget nyt på arbejdspladsen, så var det ofte noget jeg havde fundet og gjort relevant for de andre. Selvfølgelig ikke altid.

Meningsfulde mål i sammenhæng

Jeg oplever at jeg stadig er meget nysgerrig, men at jeg i mindre grad arbejder med “det nye” i mit arbejde. Og hvad gør man så ved det. Skal man bare tage sig sammen?

Jeg har i lang tid haft den forestilling, at det gjaldt om at hanke op i mig selv og presse mig selv videre. Men i de fleste områder af mit liv har det vist sig at være misforstået, at jeg blot kan sætte mig nogle mål, og så tro på, at jeg kan presse sig igennem.

Nøglen for mig er, at det skal helst betyde noget for andre end bare mig selv. Træningsvaner overholdes hvis der er en social forpligtelse – ellers vinder sofaen. Jeg har podcastet om Science Fiction uafbrudt i ti år sammen med min ven Anders – mens min personlige blog hensygner – det er mit første indlæg i et år.

Faglig Udvikling som Karriere-Driver

Da jeg var i 20’erne og 30’erne var det, at presse på, for at udvikle min faglighed, en del af min karriereudvikling. Jeg elskede at dykke længere og hurtigere og dybere ind i stoffet. Men det var også en måde at få fremskridt karrieremæssigt; at signalere til organisationen, at det var mig de skulle satse på, fordi jeg havde “det nye.”

Men at bruge karriereudviklings som motor for faglig udvikling kommer med en udfordring: Hvad driver en til, at udvikle sig fagligt, når man “har sit på det tørre?” Når man har fået skabt sig en karrieremæssig platform, hvad skal så drive mig videre? Skal jeg bare trække ind i krybesporet og se yngre og mere sultne kolleger overhale?

Faglig Udvikling som Innovation

Faglig Udvikling kan også være noget, som efterspørges af den situation man befinder sig i; selv om det ud fra min erfaring desværre er overraskende sjældent. Der kan være situationer, hvor den omkringliggende organisation har brug for udvikling. Hvor man skal sætte sig ind i noget nyt, for at være med til, at vinde for sit team. I min virkelighed er det, når vi skal have noget nyt i markedet i bureauet.

I perioder, hvor jeg selv har haft ansvar for en afdeling har det været naturligt, at bruge “det nye” som en konkurrenceparameter. Når jeg selv var chef kunne jeg sætte retningen, smide jetonerne, og kaste os ud i nye faglige landvindinger.

Men hvad gør jeg så, når jeg ikke sidder med serve-retten, når igangsættelse af nye produktinitiativer ikke ligger inden for min “Zone of Control”? Når jeg sidder i en sammenhæng, hvor der ikke rigtig sker så meget omkring mig, og alt der efterspørges er mere af det gode gamle?

Kan jeg designe min kontekst til Faglig Udvikling

Og så kommer vi frem til spørgsmålet. Hvad gør jeg for fyre op under den faglige udvikling, når jeg…

  1. Karrieremæssigt har mit på det tørre og bevist sit værd
  2. Ikke sidder med serve-retten på faglig udvikling i organisationen
  3. Ikke sidder i sammenhænge, hvor der efterspørges noget nyt?

Kan man sige til sine omgivelser: “Jeg keder mig! Vil I ikke udfordre mig?” Jeg tror det… selv om man selvfølgelig skal være forsigtig med, hvordan man griber det an.

Det er i hvert fald det jeg prøver nu… og dette blog-indlæg er en del af arbejdet med, at få det rigtige afsæt. Her er hvad jeg tænker…

Gode råd til forandring, når du vil redesigne din kontekst

Alle har brug for at være helte i deres eget liv – det tager jeg med i overvejelserne, når jeg vil ændre den sammenhæng, jeg arbejder i. Jeg er i gang med at introducere en justeret fortælling om mig selv på min arbejdsplads. Men som alle fortællinger er den afhængig af at blive accepteret og genfortalt af andre. Jeg skal huske at mine kolleger også skal have plads i min fortælling på heltesiden. Jeg skal gøre min forandring til en storslået fortælling om, hvordan vi i fællesskab skal kunne noget nyt.

Jeg skal være relevant – og lytte til behovene i min organisation. Hvor kunne mulighederne for at arbejde med det nye opstå? Og hvordan kan jeg løfte det uden at smide den boldt jeg sidder med i dag?

Jeg skal være proaktiv og arbejde inden for min egen Zone of Control. Jeg vil rykke på ting som jeg selv kan gøre noget ved. Tage fat på noget overskueligt og bidrage med små tiltag. Alle forandringer starter med det første skridt.

Og så måske det vigtigste… Selv om det initieres fra egoet, så skal det ikke være et ego-projekt. For at det nye kan få plads skal det gøre relevant for andre end mig selv.

Leave a Reply